|
Specialklub for Belgisk Kæmpe under
Danmarks Kaninavlerforening
|
||
|
|
|
|
Tilbage til
tidligere klub arrangementer
Kæmpe Klubben Træf hos Preben S. Jacobsen
Onsdag, den 3. september 2008
|
|
Det årlige og traditionsrige Kæmpe Klubben træf var flyttet fra
Meiner Kristiansen i Hornslet til Preben S. Jacobsen i Aars. Den lokale kro
var ikke åben. Men det var den i Aars. Denne aften fulgte opskriften fra sidste år. Allerede ved
ankomsten startede snakken og endte ikke før vi tog hjem. Efter maden skulle
otte kaniner bedømmes. Mere kan ikke nås når dommeren skal have tid til svare
på alle spørgsmål krydret med historier fra talrige udstillinger. Dommer var Niels Husum som huskede os på, at rense øre og klippe
negle, ellers ryger der et point. Overskriften for denne aften var kroppen og
især bagpartiet. Racepræget blev også diskuteret. En Belgisk Kæmpe skal helt
op og stå på forbenene. Flere ungdyr havde hvide striber på forbenene og
hvide aftegninger på kinderne. Der blev snakket om, hvor grænsen lå for de
hvide striber på forbenene. Det var vist i orden, hvis striben kun lige kunne
anes, men der må ikke kunne ses hvide striber. Hvis det gjorde nogen klogere. Efter bedømmelserne og dommerens afsluttende bemærkninger var
det tid til kaffe og kage. Her kunne man godt mærke, at LU havde været aflyst
her i 2008. Alle så frem til LU i februar 2009. Så var det ellers bare at få Kæmperne tilbage i
transportkasserne og hjemad. Endnu et meget hyggeligt og lærerigt Kæmpe Klubben træf var
veloverstået. |
|